Hvorfor kropstilgangen er så virkningsfuld (og vigtig).

af Flora Melchiorsen

Kroppen husker!

Hvis du har fulgt os gennem nogen tid, så har du sandsynligvis bemærket, at vi arbejder meget kropsligt med mindfulness.

Og hvad betyder det så?

Jo, det betyder, at hos os er mindfulness ikke blot en kognitiv træning - men også en kropslig erkendelse.

Kroppen husker.

Kender du ikke det, at du synes, at du har bearbejdet en oplevelse - og her mener jeg en traumatiserende oplevelse (stor som lille). Du siger til dig selv, at du har set på det hele. Du har måske endda været gennem terapi eller har talt det godt igennem med dine venner eller veninder. Og det føles umiddelbart som om, at det er på plads.

Men.

Så sker der et eller andet. Nogen siger noget til dig. Eller det er måske endda en lyd. Eller en duft. Eller noget, du læser i avisen. Der pludselig får din krop til at reagere. Vejrtrækningen bliver anspændt. Du bliver anspændt. Du bliver måske endda bange. Stresset. Ramt af panik. Måske angst.

Du syntes, du havde styr på det. Men alligevel sker der noget nærmest helt uforklarligt i dig.

Mange af de nyeste forskningsresultater peger på, at vores underbevidsthed sidder langt mere i kroppen end i tankemønstre. Og dermed sidder disse gamle traumer eller endda historier og mønstre gemt i kroppen. I cellerne. Forskere som Bessel van der Kolk, Peter Levin, Bruce Perry og Daniel Siegel arbejder netop i denne retning med deres nyeste forskning.

Også Tom Meyers nyeste forskning i fasciers betydning for vores sundhed, viser at f.eks stress sætter sig i kroppen og har stor betydning for vores sundhed mentalt såvel som fysisk.

For mig er det ikke nyt. Gennem mine mange års arbejde med mennesker, har jeg altid været dybt fascineret af hvilken betydning kroppen har for vores trivsel. Ikke mindst fordi jeg på egen krop har mærket, hvor meget mit livs traumer ikke nødvendigvis har haft sæde i mine tanker og mine mentale mønstre, men langt mere har siddet i min krop.

Når vi starter vores mindfulness praksis, vil de fleste kunne nikke genkendende til, at kroppen taler utrolig meget. I de lange siddende meditationer begynder kroppen at have sit eget sprog. Vi oplever hvordan vi ikke kun i tanken, men rent faktisk også i kroppen kan have en bevægelse af aversion væk fra  smerte eller en søgning hen imod det behagelige. Den evige indre bevægelse der i det ubevidste sind bliver utrolig udmattende.

I noget mindfulness træning kan vi have en tendens til, at forblive fokuseret på tankesindet. Og vi forudsætter her, at aversionen og tiltrækningen primært er en mental bevægelse, der skal mødes, omfavnes og forløses gennem øget bevidsthed.

Men kroppens vej er mindst lige så væsentlig.

Og hvor den traditionelle mindfulness vil bruge gående meditationer, kropsscanning, fokus på åndedrættet o.lign har vi også udviklet kropslige øvelser og meditationer ( stærkt inspireret fra NLP, gestaltterapi, åndedrætsteknikker og yoga) , der alle har det formål, gennem det mindfulde nærvær, den ikke dømmende kærlige venlige tilgang, at forløse både krop og sind fra de gamle traumer, der kan sidde og rent faktisk forhindre os i at opleve effekten af mindfulness.

For jo mere opspænding der er i både krop og sind, jo sværere kan det blive at nå ind til "gaven" i sin mindfulness praksis.

Smerten i den siddende stilling bliver for stor, eller aversionen mod det, det ubevidste fornemmer at nærme sig, skaber en så stor modstand enten kropsligt eller mentalt, at du opgiver på forhånd.

Mange tror at mindfulness mest af alt handler om at finde indre ro og afslapning, altså en lænen sig ind i noget behageligt.

Og bliver derfor stærkt forbløffet og nogen bliver lige frem frygtsomme, når de opdager, at mindfulness er at møde hele sig selv, med alt hvad det indeholder.

At opdage enhver opspænding i kroppen, skabt af den evige bevægelse af aversion og tiltrækning ikke kun i det mentale sind, men i høj grad også i kroppen.

Prøv f.eks. her en lille øvelse, der kan illustrere det:

Luk øjnene og tænk så på en ubehagelig oplevelse du havde for nylig.

Mærk efter hvad der sker i kroppen.

Træk vejret dybt gennem det sted i kroppen du særligt opdager, at oplevelsen sidder gemt og mød den med accept og venlighed.

Hold denne opmærksomhed indtil du opdager det slipper sit tag.

Her oplevede du højt sandsynlig, at der var en dyb sammenhæng mellem hvad du tænkte og hvad der skete i din krop.

Med mindre du naturligvis er en af de "veltrænede", der i så mange år udelukkende har levet i dit hoved, at du har fået lukket helt af for din krops signaler.

Her vil du højst sandsynligt opleve en stor modstand mod mindfulness. Ofte fordi det skaber for stor utryghed i dit indre rent ubevidst, fordi mindfulness træningen i den stille siddende praksis med dig selv og de indre bevægelser, altid vil invitere det, der er gemt i sjælens dyb op til overfladen. Og det er ikke altid lige rart eller behageligt.

Her er den kærlig/venlige træning så vigtig. At du møder det, der er, fra det medfølende sted i dig selv og ikke oplever dig forkert eller bliver frygtsom overfor dig selv.

Det er lige her jeg gennem mine mange års praksis godt hjulpet af min lærermesters megen fokus på pranayama træningen har opdaget, at vi gennem kropsterapeutiske øvelser kan hjælpe os selv på vej i vores praksis.

Vi kan med andre ord bruge kroppens bevægelse aktivt og gennem bevægelsen blidt og i fuld accept forløse nogle af de opspændinger aversionen har skabt.

Og ad den vej bliver vores siddende praksis efterfølgende langt lettere at fastholde. Og frygten for det, der måtte emergere fra sjælens bund, langt mindre.

"Min rejse i Mindfulness på Akademiet bød på (endnu!) en fantastisk rørende oplevelse på Life and Mindfulness Advanced forløbet.

 

Vi lavede øvelsen “bevægelse gennem det levede liv”.

 

Allerede da vi fik tid til at skrive noter til vores livshjul, mærkede jeg uroen og sorgen i kroppen. Jeg er født med denne uro og sorg.

 

Jeg kom til verden alt for tidligt og mistede min tvillingesøster, der var dødfødt.

 

Mine forældre blev sendt hjem og jeg lå alene i kuvøsen i 10 uger til jeg havde bevist, jeg ville livet.

 

Følelsen af at være forladt og ensom har fulgt mig altid og min overlevelsesmekanisme har været at handle mig ud af det. At gøre, at udrette, at være effektiv for at bevise, at jeg var værdig til livet.

 

I øvelsen "Bevægelsen gennem det levede liv" bevæger vi os fysisk fra livsperiode til livsperiode med tre skridt mellem hver.

 

I hvert skridt, jeg kom tættere på min fødsel, mærkede jeg så tydeligt min sorg. I kroppen, i det anstrengte åndedræt, i musklerne der spændte op. Tårerne løb ned af mine kinder. Jeg gav slip, lod sorgen være der og var med den.

 

Jeg har ofte før følt den sorg. Taget vare om den og båret den med mig som en tung byrde. Det var min historie, mit lod. Og på det lod har jeg hængt mange ting igennem mit liv. Det blev de briller, jeg ofte så tingene igennem, når jeg analyserede og ledte efter forklaringer og årsagssammenhænge.

 

Dér stod jeg så igen med alt det, jeg kendte så godt. Men øvelsen var ikke slut.

 

Flora guidede os videre.

 

Et skridt mere frem til tiden, før vi blev født og før vi blev skabt.

 

Ind i væren, uden kasser, uden krav, med alle muligheder, med kærlighed og taknemmelighed. Gav os tid til at blive groundet.

 

Og det tog tid for mig at finde fra sorgen til væren, til ren kærlighed, til essens, til Ingen.

 

Min krop holdt krampagtigt fast i sorgen, men langsomt - med åndedrættets hjælp - kom jeg ind i hjertet, ind i kærligheden til mig selv, til et beroligende sted, hvor alt var lys og al sorg var væk. Kun kærligheden var tilbage...

 

Med en 180 graders vending gik vi nu tilbage gennem livsfaserne med vores nye indsigt. Og jeg gik stolt og rank og let gennem mit liv med tårerne trillende ned af kinderne, men nu græd jeg af forløsning. Jeg var blevet så meget lettere...

 

Floras kropslige mindfulness-øvelse fik fjernet mit tunge lod. Erkendelsen gik gennem kroppen og jeg mærkede det så konkret: Jeg KAN faktisk vælge at skrive min historie om. Jeg kan VÆLGE at være i livet, at gå gennem livet uden den byrde og uden de briller. Jeg HAR et valg; jeg kan vælge at VÆRE lige nu, i stedet for at have hele min historie, min lidelse, mit lod med mig. Og det bliver så meget nemmere for mig at være MIG uden al den lidelse, uden at være det offer - men bare at være i verden på en lettere måde.

 

Den kropslige nærvær øvelse forløste og gav nyt liv!

 

Mindfulness er vejen for mig, med kroppen som kompas."

Flora Melchiorsen

Flora Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness, Personlig Udvikling og Livsbevidsthed. Flora Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig  masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bogen Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness. Flora har sit eget lukkede Mindfulness Mentor forløb, som kører over 12 måneder af gange med plads til 22 deltagere.