Meditation forandrer din hjerne
af Flora Melchiorsen
Meditation forandrer din hjerne
Undersøgelser, som danske forskere har gjort, viser, at hjernen forandres hos mennesker, der mediterer jævnligt.
»Vores hjerneskanninger viser, at de folk, som mediterer dagligt over en længere periode, fysisk styrker og udvikler frontallappen, såvel som den autonome del af hjernen, som blandt andet styrer hjerterytme og åndedræt. Frontallapen er f.eks. den del af hjernen, vi bruger til at fornemme, hvordan vi har det og som også styrer vores empati og medmenneskelige tilgang.
Peter Vestergaard-Poulsen, som er lektor og forskningsleder ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet sammenligner udviklingen i de to områder med den effekt man ser, når man styrketræner sin overarm.
»De første tre til fire måneder vil man ikke se en forandring på armen på trods af det hårde arbejde. Men lige pludselig begynder musklen at vokse. Det er i overført betydning det samme, vi tror sker under meditation. Når meditationen påvirker disse to områder i hjernen i et stykke tid, så ændrer hjernen sig anatomisk,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.
Andre og tidligere videnskabelige undersøgelser har vist at meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme og åndedræt og desuden sænker mængden af stresshormonet cortisol i kroppen.
Kilde: Jyllandsposten 13.1.2009
Flora Melchiorsen
Flora Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness, Personlig Udvikling og Livsbevidsthed. Flora Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bogen Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness. Flora har sit eget lukkede Mindfulness Mentor forløb, som kører over 12 måneder af gange med plads til 22 deltagere.
0 kommentarer
Skriv en kommentar